
Jul i Vejen-området
Nærværende og hyggelige juleoplevelser - med masser af julehygge.
Mærk hyggen og julestemningen i Vejen-området
Julen 2024 er veloverstået, og vi venter nu utålmodigt på den næste her i 2025. Nedenstående tekster er lavet til julen 2024, og bliver først opdateret engang i november 2025.
Prøv en juletur til Vejen-området og find gode julegaver i områdets største handelsby, Vejen, hvor byen er julepyntet og har masser af gratis parkeringspladser. Nyd en kop kaffe på en af caféerne i bymidten undervejs i din juleshopping. I Vejen finder du et skønt miks af de kendte kædebutikker og butikker, der har deres helt eget sortiment, og ofte har noget, du ikke finder andre steder.
Hvis du vil opleve en julepyntet lille by med stor wauw-effekt, så skal du smutte en tur til Brændstrup syd for Rødding - efter mørkets frembrud - og nyde lygtepælenes håndlavede kræmmerhuse med lys.
Julen er over os, rundt om os og i os. Modstand er nytteløst, intet kan befri os. Dog er der et, der hjælper en smule, simpelthen selv, at begynde at juble. Piet Hein
Juletraveture
Find roen i naturen og nyd vinterstemningen. Her har vi et par forslag til gåture. Og det er steder, som ikke så mange kender - endnu. Du finder flere muligheder for gåture her. Går du tur i Jels, så få varmen igen med en kop kaffe hos Frøken Kaff.

Links til mere viden om muligheder i området
Her finder du byerne

Find mere information her
Hvor finder jeg praktisk information?
Vi har samlet lokalt orienteret praktisk information af forskellig art. Det er her du finder adresser på pengeautomater, telefonnumre på vagtlæge og tandlægevagt.
Se digital udgave af den trykte VisitVejen guide
Hvor finder jeg VisitVejens Turistinformation?
På arbejdsdage kan du besøge den bemandede turistinformation, som ligger i Rødding. Se mere om åbningstider, muligheder og inspirationer.




